Skip to main content Skip to footer

Læs referat

Generalforsamling 2025 Vores Sønderborg

REFERAT 

af ordinær generalforsamling i Vores Sønderborg, onsdag den 12. marts 2025 kl. 18.00 på Hotel Sønderborg Strand, Strandvej 1, Sønderborg med følgende dagsorden:

1.                         Valg af dirigent

2.                         Formandens beretning

3.                         Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.

4.                         Fastlæggelse af kontingent

5.                         Fremlæggelse af budget og aktivitetsplaner

6.                         Valg af bestyrelsesmedlemmer

7.                         Valg af revisor

8.                         Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller medlemmer

9.                         Orienterende beretning om Business College Syd

10.                      Eventuelt

 

Formand Rikke Torre bød velkommen og foreslog advokat Vivi Muurholm som dirigent.

Pkt.1

Advokat Vivi Muurholm blev valgt som dirigent.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og beslutningsdygtig.

 

Pkt. 2

Formand Rikke Torre aflagde på bestyrelsens vegne beretning som i 2025 var delt op i 2 dele, den første del blev modtaget af forsamling med applaus.

 

Pkt.3

Kasserer Anders z. Sørensen gav ordet til Kasper Spile Otten fra Sønderjyllands revision, der  fremlagde det reviderede regnskab, der blev enstemmigt godkendt.

 

 

Pkt. 4

Kasper Spile Otten informerede om indeksregulering af vores kontingent med 2%,

Det blev enstemmigt godkendt.

 

Pkt. 5

Kasper Spile Otten fremlagde budget for det kommende år og sekretariatschef

Axel Nielsen fremlagde aktivitetsplaner.

Generalforsamlingen tog budget og aktivitetsplaner til efterretning.

 

Pkt. 6

På valg var:

Bente Rasmussen, der ikke ønskede genvalg.

Flemming Enghave, der var indstillet på genvalg.

Martin Hansen, der var indstillet på genvalg.

Som nye forslag til bestyrelsen, havde bestyrelsen foreslået Jacob Moos Wohlenberg Sønderborg. Der var ingen modkandidater. Jacob blev valgt ind i bestyrelsen.

Flemming og Martin Hansen blev genvalgt med applaus.

 

Pkt. 7

Der var forslag om, at Sønderjylland Revision blev foreningens revisor. Der var ingen modkandidater. Sønderjyllands Revision blev valgt med applaus.

 

Pkt. 8

Ingen forslag til behandling.

Formand Rikke Torre aflagde del 2 af sin beretning som blev modtaget af forsamling med applaus.

Pkt. 9

Direktør Bente Espensen Jensen fra Business College Syd holdt en kort, orienterende beretning om BC-Syd som forretning og kunne berette om en flot vækst.

 

 

 

Pkt.10

Evt.: Der forelå intet under eventuelt.

Herefter takkede dirigenten for god ro og orden og afsluttede den officielle generalforsamling.

*******

 

Efter spisning var der:

Kort status på Project Zero og uddeling af diplomer til de deltagende butikker.

 

Indlæg ved Tanja Have fra GoTo Sønderborg omkring Jobmatch.

 

Inita prisuddeling, der i år gik til Sønderborg Lystbådehavn for deres flotte indsats for sejlere
samt deres kåring til årets havn i 2024

 

Indlæg ved Henrik Mathiasen ” Optimisten”, der fik smilet frem hos de fremmødte og inviterede.

 

Som Referent

Axel Nielsen, Vores Sønderborg